Voks, primer, lak til kalkmaling hvad skal jeg vælge?

Voks, primer, lak til kalkmaling hvad skal jeg vælge?

Voks, primer, lak til kalkmaling hvad skal jeg vælge? Det er et spørgsmål jeg får rigtigt tit for hvad gør voksen, hvad gør lakken og hvad med den Primer/sealer. Hvad er det lige for noget? Skal min bordplade have voks? skal mine køkkenlåger have lak? og hvad med havemøbler hvordan gør jeg det med kalkmaling.

Jeg vil her vise jer hvad hver ting kan og hvad forskellen er på voks, primer, lak fra Vintage Paint for det er faktisk ikke så svært men det er også et spørgsmål om hvad man er til og hvor meget arbejde man vil ligge i sit maleprojekt. Jeg har lavet en video hvor jeg har svaret på nogle af spørgsmålene og længere nede kan du læse mere om hvordan du kan maler spisebord, køkkenlåger, havemøbler mm.

BEMÆRK: Det er en smagssag hvad man er til, jeg har besvaret spørgsmål ud fra egen viden og i samråd med Vintage Paint.

Primer/Sealer

Primer/sealer fra Jeanne d´arc living kan bruges både før og efter når du maler dit møbel. Den virker som en grunder du giver dit møbel inden du giver det kalkmaling hvis der er risiko for gennemblødning fra træet. (fx. rå fyrtræsmøbler) Påfør 1-3 tynde lag og lad det tørre i mindst 48 timer. Hvis du skal male på stof på møbler kan du give stoffet et lag primer/sealer for ikke at bruge så meget kalkmaling, da stof suger en del maling. Du kan også bruge den til afsluttende behandling på dine malede møbler. Og så er den perfekt som lim hvis du skal montere en plakat på en bordplade.

Ultra Matt Varnish

Ultra Matt Varnish er en mat lak. Den er noget mere holdbar end primer/sealer og er perfekt til bordplader, trappegange, gulve og møbler som bruges meget. Påfør højst 2 tynde lag. Bemærk tykke lag med lakken kan tørre gult op især hvis man har malet med hvide kalkmaling farver.

Antik Voks

Voksen fra Vintage Paint er helt fantastisk og voksen sammen med kalkmaling kan du virkelig trylle. Voksen gør dit møbel modstandsdygtigt og rengøringsvenligt. Påfør voksen med en klud, svamp eller en pensel. Det er MEGET VIGTIGT at du virkelig arbejder med voksen. Jeg har haft flere kunder der efter at have givet deres stole eller kommoder voks ikke har følt at det var holdbar. Men der er fordi de har smurt voksen på. Voksen skal arbejdes ind i møblet. Masser voksen på eller brug en pensel og “hammer” voksen på. Jo mere voksen bliver masseret ind i møblet jo bedre holdbar bliver møblet. Hvis voksen skal være holdbar som lakken så skal du komme flere tynde lag voks på for at bygge voksen op på møblet så den bliver lige så slidstærk som lakken. Så tør det overskydende voks af med et viskestykke. Lad voksen tørre og giv et nyt lag voks.

(Overflader med meget slid skal have 2 gange voks med min. 8 timers interval. Derefter kan det poleres op (som når man polere en bil, med klud eller maskine) til en stærkere top. Er først helt hærdet efter ca. 3 uger, så bruges med forsigtighed indtil da. Voks skal vedligeholdes, lidt som en olieret træbordplade skal have lidt olie med jævne mellemrum, altså have et tyndt lag voks engang i mellem.)

…Og her får i svaret på de meste spurgte spørgsmål.

Hvordan maler jeg køkkenlåger  og spisebord med kalkmaling?

  • Først rens lågerne af med grundrens og vask godt af med vand. (IKKE sæbevand) Giv lågerne 2-3 lag kalkmaling og slut af med lak, det samme med spisebord. Med lak er det en god ide at give 2-3 tynde lag lak.  Ved spisebordet kan du lægge en voksdug på når bordet skal i brug. men fjern den igen så voksen kan tørre.

Hvordan maler jeg mine havemøbler med kalkmaling?

  • Brug evt. en grundingsolie først og mal 2-3 gange kalkmaling og slut af med voks for at lukke kalkmalingen inde. Lad voksen tørre indenfor i nogle dage inden det sættes ud i den varme sol.

Hvordan maler jeg mine udendørs havekrukker?

  • Til de udendørs havekrukker er det en god ide at efterbehandle med voks. lad voksen tørre i nogle dage inden krukker og potter kommer ud i den bagende sol. Brug voks da det giver en vandafvisende overflade og derfor mindsker frostspringninger om vinteren. Jeg har dog også prøvet ikke at give mine krukker voks, de har kun fået kalkmaling og ikke mere og de har også holdt perfekt. Kalkmalingen vaskes ikke af når det regner. Jeg har fx malet min stander til flagstangen i haven. Det er beton og det har stået fint i 3 sommer nu. Der har i en periode været lidt tvivl om krukker skulle have voks eller ej fra Vintage Paint, men vi lære alle og man kan se på de krukker vi giver voks holder i flere år så de anbefaler at bruge voks på potter og krukker.

Her har jeg malet noget af en gammel stol hvor jeg har vist de forskellige farve voks på.

Sådan bruger du voks til kalkmaling

Til højre er der kommet hvid voks på. Den hvide voks ligger sig så smukt i det fine mønster.

hvid voks

Her er der kommet brun voks, den brune voks er så fin og man vælge kun at bruge den nogle steder på sit møbel.

brun voks

Klar voks – her får du den farve du har malet med.

klar voks

Lysgrå voks er faktisk også en rigtig fin voks, den er desværre lidt svær at se ordentlig her men den ligger sig så smukt som den hvide voks.

lysgrå voks

Perlemors voks er svær at vise, det er nærmest en klar voks med glimmer. Den er så fin og især på lyserøde og den sorte kalkmaling er den helt fantastisk på. Den giver dit møbel noget feminint.

perlemors voks

Krakeleringsmaling er så dekorativ og giver dit møbel alder. Du behøver ikke at bruge den på hele møblet, men enkelte steder giver en god effekt.

krakeleringsmaling

Sølv metal maling er så fin og bruge som effekter som fx. stencil og maleskabeloner, på greb eller hvad nu man er til. Malingen er ikke en kalkmaling så du behøver ikke at bruge voks på den.

sølv metalmaling

Lysebrun voks giver samme effekt som den brune voks, men selvfølgelig ikke så mørk. En smuk patina til dine møbler

lysbrun voks

Bronze voks er helt fantastisk smuk og er fin at bruge enkelte steder. Den har et let glitter skær i sig er så fin til brugskunst ting som æsker, bøger, fade, lysestager, æg mm. Den giver også lidt patina som de brune vokse.

Bronze voks

Lakken tørre mat op som kalkmalingen.

lak

Håber blog indlæget her kunne give dig lidt inspiration til dit næste maleprojekt med kalkmaling. Det er en fantastisk verden med masser af muligheder, det er bare at kaste sig ud i det 🙂 og når du først er startet, ja så kan det være svært at stoppe igen 🙂

 

 

Opskrift på lækker julepunch

Julekalender d. 20 december 2016

Opskrift på lækker julepunch

Opskrift på lækker julepunch

Endelig er det ikke noget vi har gjort meget i – julepunch. Men i år skal vi prøve at servere et glas kold julepunch til vores julegæster når de ankommer juleaften i stedet for en kop kaffe eller tafelgut te som vi tit får imens maden bliver klar og vi sidder og snakker. Jeg tror faktisk det kunne være rigtigt hyggeligt og jeg har tænkt mig at servere min julepunch i den fine saftdispencer som vi havde i netbutikken i sommers. Jeg ved der er rigtigt mange af jer der også har købt den så synes det kunne være hyggeligt ikke kun at bruge den om sommeren til saft og kølige sommerdrikke men også her i den dejlige juletid.

Du skal bruge:

2 røde æbler, skåret i både
1 appelsin
1 citron
3 kanelstænger
5 kopper æblecider
1/2 kop appelsinjuice
1 flaske økologisk rødvin
1 kop brandy/cognac
danskvand
isterninger
Skær æblerne i både og appelsin og citron i tynde skiver.
Tilsæt æble skiver, orange skiver, citronskiver og kanelstænger i en gryde eller saftdispencer og fyld med æble cider, appelsinjuice, vin og cognac. Lad eventuelt stå i et par timer.
Lige før servering, fyld med is og tilsæt den nødvendige mængde danskvand. Smag til og kom evt. mere danskvand i.

julepunch

lav selv julepunch

Velbekomme

Den bedste Julekonfekt – nøddetoppe med marshmallows

julekonfekt chokolade

Julekalender d. 16 december

Den bedste Julekonfekt  – nøddetoppe med marshmallows

den-bedste-julekonfekt-nøddetoppe-med-marshmallows

Det er er altså juleknas det her, tro mig – fantastisk når noget så enkelt og hurtigt at lave kan smage så lækkert. En rigtig dejlig chokolade mundfuld. Lav endelig en stor portion for de små lækre nøddetoppe får hurtige ben at gå på, det gør de hvert fald herhjemme. Kom dem i en sød kagedåse eller opbevaringsglas med et lille julebånd på og sæt dem på køkkenbordet eller køkkenhylden.

 600 g mørk kvalitetschokolade 70 %
2 pakker daim chokolade
2 nävar mini marshmallows
3 kopper saltede peanuts
1 kop afskallede pistacienødder

Smelt chokoladen ved lav varme i vandbad (i en skål over kogende vand).
Bland alle ingredienserne i en skål og lav små klatter på på et tykke bagepapir eller og pynt med daim chokolade og marshmallows og sæt dem i køleskabet.

chokolade konfekt

Æbleskiver med chokolade i midten – få opskriften her

æbleskiver

Julekalender d. 14 december 2016

Æbleskiver med chokolade i midten – få opskriften her

Æbleskiver med chokolade i midten - få opskriften her

Rigtig lækker opskrift på hjemmelavet æbleskiver og med en lille chokolade overraskelse i midten. Der er noget helt fantastisk og hyggeligt over de hjemmelavet æbleskiver i den tunge æbleskivepande. Bag en god stor portion til når der skal julehygges med familien.

Du kan bruge hvilken som helst opskrift på æbleskiver, så hvis der er en bestemt opskrift i bruger i familien så tag den. Det du skal gøre er at komme et lækkert stykke chokolade ind i æbleskiven lige inden du vender dem rundt i æbleskivepanden.

   5 dl hvedemel
½ tsk. salt
2 tsk. sukker
1 ½ tsk. kardemomme
1 tsk. natron
1 knivspids bagepulver
3 æg
4 1/2 dl kærnemælk
3 spsk. smeltet smør
½ vaniljestang, kornene heraf
evt. lidt revet skal fra en økologisk citron
Smør til at stege æbleskiverne i

 Bland alle ingredienser sammen i en skål; mel, salt, sukker, vaniljekorn, kardemomme, bagepulver, natron og revet citronskal. Skil æggene i blommer og hvider. Rør æggeblommerne sammen med kærnemælk og smør, og rør det i de tørre ingredienser.

Pisk æggehviderne, og rør først 2 spsk æggehvide i dejen og derefter vendes resten af æggehviden forsigtigt i dejen.

Opvarm æbleskivepanden, og kom lidt smør i hvert hul. Vend æbleskiverne en halv omgang og kom evt. et stykke chokolade i. Brug evt en strikkepind eller en kødnål når de skal vendes.

Server de lækre æbleskiver med en god marmelade

æbleskiver med chokolade

chokolade æbleskiver

Lav islygter til din julehave

Julekalender d. 13 december 2016

Lav islygter til din julehave og byd dine julegæster hjertelig velkommen.

Lav islygter til din julehave

De er så yndige de fine islygter eller islanterner som de også hedder og endelig er de meget nemme at lave. Hvis der ikke er nok minus grader udenfor så kan du evt. sætte dem i fryseren.

Sådan gør du:

  • Du fylder en ballon med kold vand fra vandhanen
  • Stil din ballon udenfor i sneen og lad den stå i ca. 24-35 timer alt efter hvor koldt der er.
  • Tag din islanterne ind og spring ballonen. Hvis der er is i toppen kan du forsigtigt slå hul så vandet inden i kan løbe ud. Der er her dit lys skal stå inde.
  • Tænd et lys i din islygte og sæt den udenfor på havebordet eller ved hoveddøren og lad den sprede masser af jule og vinter stemning.
  • TIP: jeg har lavet en islanterne i en silikone bageform og kommet lidt lærkegrene i. Det er også rigtigt sødt.

islanterner

islanterner og islygter

Rigtig god arbejdslyst.

DIY smukke juletrommer

lav de fineste juletrommer

Julekalender d. 12 december 2016

DIY smukke juletrommer

I dag vil jeg vise jer hvordan i kan lave de yndige juletrommer selv.

DIY smukke juletrommer

Er du til vintage jul og jul i fransk landstil så skal du næsten prøve at lave de fine juletrommer. De er så hyggelige at pynte med på julefade med julekugler og andet julepynt. Så kan du få trommer der passer lige til din jul i de rette farver.

Du skal bruge paprør i de størrelser du ønsker dine trommer i. Det kunne fx være en toilet rulle til små trommer eller plakat ruller. Jeg har brugt paprøret fra store tape ruller når alt tapen er brugt. Men husk jo mere tyk og stabil paprøret er jo nemmere og smukkere bliver trommerne. Så skal du bruge noget flot gavepapir, blondebånd, papir med noder, bagepapir, servietter eller hvad nu der passer hjem til dig. Du kan også printe et julemotiv ud du har fundet på nettet. Så skal du finde noget tilbehør til at pynte med som bånd,pynt og dekoration. Det kunne være gamle knapper, kors, små kongekroner mm.

Sådan gør du:

Lav først enderne på trommen med et fint papir. Sørg for det sidder godt fast med lim. Klip fx. små hak i papiret hele vejen rundt så det bliver pænt når det skal sidde på en rund overflade. Derefter dækker du de ender du har klippet for at papiret kunne sidde fast med fx. nodepapir eller andet papir og lim det godt fast. Nu kommer det sjove hvor din tromme skal pyntes med bånd, knapper mm. Kun fantasien sætter grænser.

lav selv juletrommer

Til mine trommer har jeg brugt bagepapir og printet et julemotiv ud på det.

juletrommer

God arbejdslyst 🙂

Opskrift på lækre Cornflakes crisps

julekonfekt

Julekalender d. 11 december 2016

Opskrift på lækre Cornflakes crisps

Opskrift på lækre Cornflakes crisps

Er du vild med chokolade så skal du altså prøve denne opskrift, den er hvert fald et hit her hjemme blandt voksne og børn og især ungerne elsker når vi skal lave dem for der er jo smagsprøver på chokoladen under bage processen 🙂

Server dem på et fint julefad og nyd dem til en kop julete i denne søde juletid.

Du skal bruge:

100g mælkechokolade
250 g nougat
350 g nutella
1 l cornflakes
300 g mørk chokolade kvalitet 70%

Hak den lyse mælkechokolade og nougat i tern og smelte det sammen med nutella i et vandbad (i en stor skål over en gryde med kogende vand). Fjern skålen fra varmen.
Vend forsigtigt chokolade sammen med cornflakes.
Hæld dette i en lille rektangulær form,  fx. 26 x 13 cm med bagepapir i. Kom det omhyggeligt i formen og tryk det let så der er ingen lufthuller.
Lad afkøle i køleskabet og skære kagen i 2 x 4 cm brede stykker.
Hak den mørke chokolade. Smelt 1/3 af den i et vandbad, fjerne skålen fra varmen og rør i resten af chokoladen, indtil det er smeltet. Lad dem køle af ved omrøring til omkring 28 grader.
Dyp cornflakes stykkerne i chokoladen med hjælp af en gaffel. Lad dem dræne på en rist (dækket med bagepapir).

Se de mange smukke bageforme og bageredskaber på hjemmesiden

juleopskrift på julekonfekt

DIY Koglebundt med lys

Julekalender d. 10 december 2016

DIY Koglebundt med lys

DIY Koglebundt med lys

Jeg elsker enkel og naturlig jul og med denne enkelte juledekoration som er nem og hurtig at lave så kommer man i den helt rigtige julestemning. Koglebundet vil være rigtig sødt på et julefad med mos og julekugler eller sæt det for sig selv i vindueskarmen. Du kan også lave flere koglebundt med lys til julebordet som borddekoration og sæt flere langs bordet.

Tag en tur i skoven og samle alm. skov kogler, sæt 3 eller flere kogler sammen alt efter hvor stor dit koglebundt skal være. Bind et sødt blondebånd omkring, en kvist grønt som blød enebær, en lysholder til bedelys eller kertelys. Så har du sød og enkel juledekoration.

kogler med lys

Opskrift på lækkert svampet marcipankonfekt

konfekt til jul

Julekalender d. 9 december 2016

Opskrift på lækkert svampet marcipankonfekt

Opskrift på lækkert svampet marcipankonfekt

Jeg har lavet noget ligene for et eller to år siden i julekalenderen men man fornyer sig og denne opskrift har fået et nyt twist som vi her i familien er helt vilde med.

Du skal bruge:

    80 g tørrede abrikoser
60 g figner
60 g svesker
1½ tsk. kanel
1 spsk. honning
1 appelsin
150 g marcipan
150 g mørk kvalitets chokolade

    Læg svesker i blød i portvin i en dag eller to. Hak abrikoser, figner og svesker groft. Kom dem i en gryde sammen med kanel, og honning. Pres saften af appelsinen ned i gryden. Lad det simre i ca. 5-7 minutter, til de tørrede frugter er møre – lad det afkøle.
Kom marcipan i gryden og rør det godt sammen. Læg eller rul massen til en pølse og læg den i køleskabet.
Smelt chokoladen og kom den ovenpå marcipanbrødet med en kniv eller en paletkniv. ( Du kan evt. tilsætte lidt fløde i chokoladen) Pynt med revet appelsinskal eller pistacienødder

julekonfekt

Velbekomme!

Mospakke med lyskæde

mospakker

Julekalender d. 6 december 2015

Mospakke med lyskæde

Mospakke med lyskæde

Der er ikke noget mere hyggeligt end hjemmelavet julegaver og det må man sige disse julegaver er. Bløde mospakker til at stå og julepynte på havebordet eller ved hoveddøren sammen med en lanterne og juletræer i potter. Hvor er det en dejlig tid hvor man rigtigt kan være kreativ og pynte smukt op ude i sin have.

Du kan næsten bruge alt til dine mospakker. Her har jeg brugt noget flamingo jeg havde liggende og masser af mos fra skoven og vindseltråd Men du kan bruge hvad du lige har liggende. En mursten, en zink kasse og beklæde dem med mos. Et sødt bånd til at binde omkring mospakken og lidt pynt som kogler, blød enebær eller en stykke gran, det kunne også være et par fine julekugler og en lille lyskæde.

sådan laver du mospakker

mospakke

Rigtig god arbejdslyst 🙂